Sage Barista Express

Sage Barista Express anmeldelse – En alsidig espressomaskine, der bringer baristakvalitet hjem til dig. Find ud af, om den passer til dine behov i vores anmeldelse.

sage barista express - anmeldelse 4 ud af 5
Denne sage espressomaskine er perfekt til begyndere

Perfekt til nybegyndere

Sage Barista Express er en espressomaskine designet til kaffeelskere, der ønsker baristakvalitet derhjemme.
Denne model kombinerer en indbygget kværn med avancerede indstillinger, hvilket gør den velegnet til specielt nybegyndere, men også den øvede bruger som ønsker at kunne eksperimentere.

Mange har til deres store glæde købt denne model som deres første kaffemaskine, fordi den er så brugervenlig, og du får rigtig meget for pengene. Derfor er den efter 10 år stadig en af de mest solgte Sage espressomaskiner.

Funktioner

Sage Barista Express har en række funktioner, der gør den til en eftertragtet maskine for brugere på alle niveauer.

Indbygget kværn

Den præcisionskoniske Burr-kværn med 16 justeringsniveauer giver brugeren mulighed for at finde den ideelle grovhed afhængig af kaffens karakteristika. Kværnen er nem at bruge med en enkel drejeknap og leverer konsekvent kaffe, hvilket er essentielt for en god espresso.

Temperaturkontrol med PID

PID-styringen holder en stabil temperatur på 93°C, hvilket er afgørende for en balanceret espresso. PID-kontrol er normalt forbeholdt dyrere maskiner, men Sage har gjort det tilgængeligt for hjemmebrugere, der ønsker en stabil smagsoplevelse.

Pre-infusion og 9 Bar Ekstraktion

Lavtryks pre-infusion og 9 bar højt tryk sikrer en cremet og fyldig espresso. Pre-infusion fugter kaffebedet lige nok til at forberede en mere jævn ekstraktion, mens trykket giver den rette intensitet.

Manuel Dampskummer

Den professionelle dampstav skaber en fin mikroskum, ideel til latte art. Den roterende stav er intuitiv og let at manøvrere, hvilket er en fornøjelse for dem, der ønsker en caféoplevelse i hjemmet.

Specifikationer

Mål og vægt

Højde (cm)40
Bredde (cm)40
Dybde (cm)40
Vægt (kg)10.6
Se yderligere information

Yderligere information

Design og kvalitet

Barista Express’ design tiltrækker opmærksomheden med den kendte robuste Sage konstruktion og sit børstede rustfrie stål, der giver maskinen et professionelt udtryk. En espressomaskine, man altså med stolthed kan have stående i køkkenet.

Med sin højde på knap 40 cm. er den dog ikke en kompakt maskine, så den passer bedst i køkkener med lidt ekstra bordplads. Et rullebord kan være en god løsning til ekstra opbevaring, som kan fås til overkommelige priser. Heldigvis får man med den indbyggede kværn elimineret behovet for en separat kværn, hvilket sparer dig for at dit espresso setup optager yderligere plads.

Rengøring

Sage Barista Express er designet med fokus på brugervenlighed og enkel vedligeholdelse, så både nybegyndere og erfarne baristaer kan nyde en problemfri kaffeoplevelse. Den leveres med en magnetisk tamper, som gør det let at dosere og tampe kaffebønnerne præcist, og de dobbelte vægge i filterkurvene hjælper begyndere med at opnå en flot crema uden nødvendigvis at have helt perfekt teknik. Mere avancerede brugere kan vælge single wall-kurve for at opnå større kontrol over smagsprofilen, hvilket også kræver lidt mere præcision i tampningen.

Automatisk rengøringsindikatorer

Maskinen har indbyggede rengøringsindikatorer, som lyser, når det er tid til afkalkning eller rengøring. Disse indikatorer hjælper dig med at holde maskinen i optimal stand og sikrer, at du ikke glemmer vigtige vedligeholdelsesrutiner, hvilket kan forlænge maskinens levetid og bevare kaffesmagen.

Rengøringsprodukter til backflush

For at sikre, at din Sage Barista Express fungerer optimalt, er det vigtigt at bruge rengørings- og afkalkningsprodukter af høj kvalitet. Her er tre anbefalede produkter, der matcher maskinens behov.

Urnex Cafiza – Rensemiddel

Cafiza-tablet opløses i vand og bruges til at rengøre bryggehovedet og øvrige dele, hvor kaffeolier og rester kan samle sig. Denne type grundig rengøring anbefales jævnligt for at undgå ophobning, der kan påvirke kaffens smag.

Cafetto EVO – Rengøringspulver

Miljøvenligt rengøringspulver fra Cafetto som er skabt til at fjerne kaffeolier, fedtstoffer og rester fra espressomaskinens bryggehoved. Pulveret er velegnet til brug i alle Sage-maskiner og er ideelt til dem, der ønsker at holde maskinen i topform, samtidig med at det er skånsomt mod miljøet. EVO pulveret er især godt til maskinens filterkurve og gruppehoved.

Urnex Dezcal – Afkalkningsmiddel

Dezcal er specielt udviklet til at fjerne kalkaflejringer i espressomaskiner. Sage Barista Express kræver regelmæssig afkalkning, især hvis du bruger hårdt vand, da kalkopbygning kan forringe varmeelementernes ydeevne og ændre kaffesmagen. Dezcal er effektiv og sikker at bruge på maskinens metalkomponenter, og afkalkning anbefales cirka hver 1-3 måned afhængigt af vandets hårdhed.

Vedligeholdelse

For at sikre, at Sage Barista Express fortsætter med at levere espresso af høj kvalitet, er der nogle grundlæggende vedligeholdelsesrutiner, du kan følge:

  • Rengør bryggehovedet regelmæssigt ved at bruge et rengøringspulver som Cafiza eller EVO, som effektivt opløser kaffeolier og rester.
  • Afkalk maskinen hver 1-3 måned med et produkt som Dezcal for at undgå kalkopbygning og bevare en stabil vandtemperatur.
  • Skift vandfilteret løbende, især hvis du bruger hårdt vand. Det forbedrer kaffesmagen og reducerer kalk i maskinen. Du kan købe Spring source vandfilter 3-pak til en god pris her.
  • Tør maskinen af udvendigt med en blød klud og undgå aggressive rengøringsmidler på det rustfrie stål for at bevare den flotte finish.

Ved at følge disse rengøringsrutiner og bruge rengøringsprodukter vil du sikre, at din Sage Barista Express fortsætter med at levere kaffe af høj kvalitet og forbliver i god stand.

Express vs. impress

Hvis du har besluttet dig for at købe en Sage Barista espressomaskine, og er i tvivl om forskellene mellem Sage Barista Express og Sage Barista Express Impress, kan du finde hjælp her. Du skal gøre op med dig selv hvad du ikke kan undvære og hvilken pris du er villig til at betale. Herunder kan du se de største forskelle, og hvem der bør vælge en Impress fremfor en Express.

Kværnindstillinger

Express tilbyder 16 kværnindstillinger, som dækker de fleste behov, men kræver manuel finjustering. Express Impress derimod giver dig 25 kværnindstillinger, hvilket giver lidt mere fleksibilitet og præcision, især når du vil tilpasse malingsgraden for specifikke bønner.

Vælg derfor en Barista Express Impress hvis du gerne vil eksperimentere med forskellige kaffebønner og har brug for flere kværnindstillinger.

Værdi for pengene

Barista Express ligger typisk lavere i pris, hvilket gør den attraktiv for dem, der ønsker en klassisk manuel espressomaskine uden at betale ekstra for automatisering og display.

Barista Express Impress har en lidt højere pris, men tilbyder bekvemmeligheden ved automatisk tampning og ekstra kværnindstillinger. For dem, der ønsker en nemmere og mere forudsigelig bryggeoplevelse, kan de ekstra omkostninger være det værd.

Tampning

Manuel tampning – Sage Barista Express kræver at du tamper manuelt, hvilket giver dig mere kontrol over brygningen og er ideelt for dem, der kan lide at mestre teknikken bag en perfekt espresso.

Automatisk tampning – Sage Barista Express Impress har en automatisk tampningsfunktion derfor den har fået navnet “Impress”, hvilket er med til at sikrer en ensartet tampning hver gang.

Hvis du ønsker at hører mere om de to kaffemaskiners forskelligheder, kan du se denne video.

Hvilken maskine skal du vælge?

Sage Barista Express er til dig som

  • Ønsker mere kontrol over brygningsprocessen og værdsætter en autentisk baristaoplevelse.
  • Er erfaren eller villig til at lære at tampe og justere dosering manuelt.
  • Vil have den bedste maskine for pengene, og ikke har brug for automatiske funktioner.

Vælg en Sage Barista Express Impress hvis

  • Du er nybegynder eller vil have en lettere og hurtigere bryggeproces med færre trin.
  • Du ønsker at have en automatisk tampningsfunktion, så du ikke skal tænke for meget på det.
  • Du er klar til at betale lidt ekstra for at opnå bekvemmelighed og flere kværnindstillinger.
Sage barista express produktbillede

Express

Original price was: 4.579,00 kr..Current price is: 3.799,00 kr..
Sage barista express impress manuel espressomaskine i sølv farve

Express Impress

Original price was: 6.999,00 kr..Current price is: 4.999,00 kr..

Hos BedsteKaffe er vi generelt kæmpe fan af Sage’s espressomaskiner, og derfor ønsker vi at teste og anmelde alle deres maskiner, for at give dig den forudsætning for at vælge rigtigt. Hvis du ønsker at læse en mere dybdegående sammenligning af Express og Impress kan du klikke på knappen nedenfor.

Anmeldelse af sage barista express espressomaskine 4 ud af 5 kaffebønner

Endelig bedømmelse

Sage Barista Express er en fremragende espressomaskine, der kombinerer kvalitet, kontrol og brugervenlighed til en pris, som gør den til det perfekte valg for både nybegyndere og øvede hjemmebaristaer. Med funktioner som indbygget kværn, PID temperaturkontrol og en manuel dampskummer leverer denne maskine en autentisk espressooplevelse i dit eget køkken. Man skal være forberedt på at øve sig, for at lave en perfekt espresso, især i tampning og dosering – Men maskinen har alt du skal bruge for at kunne udfordrer dig selv og nørde “amokka”.

Begynd kafferejsen med en topklasse maskine!

Læs mere om Sage Barista Express hos vores samarbejdspartner. Oplev en verden til forskel, med en espressomaskine, der kan forvandle dit køkken til din helt egen café.

Prisliste Express

logo på vores samarbejdspartner elgiganten
Original price was: 4.579,00 kr..Current price is: 3.799,00 kr..

Hvorfor kun 4 ud af 5?

Espressomaskinen når næsten toppen med sin kvalitet og funktionalitet, men de manuelle trin som tampning, dosering og de 16 kværnegrader gør at den ikke scorer topkarakter.

Er du på udkig efter en maskine, der klarer tampningen for dig, bør du overveje Sage Barista Express Impress eller en Sage Barista Pro.

Generelle spørgsmål og hjælp

Hvorfor kommer der ikke vand ud af maskinen?

Dette problem opstår ofte, når maskinens solenoidventilen/magnetventil er blokeret, som styrer vandgennemstrømningen. Prøv først en backflush og en descalerutine for at rense ventilen. Hvis problemet fortsætter, kan det være nødvendigt at tjekke for eventuelle blokeringer i rørsystemet​.

Hvordan løser jeg lavt tryk under brygningen?

Lavt tryk kan skyldes flere ting, fx. en forkert kværnindstilling, for groft malede bønner eller en for ringe tampning, hvor kaffen ikke er blevet tilstrækkeligt komprimeret. Prøv at finjustere kværnindstillingen til en finere maling og sørg for at tampe kaffen fast og jævnt. Hvis trykket stadig er lavt, kan det være nødvendigt at tjekke, om der er lækager ved maskinens komponenter – Vandet slipper ud på grund af løse eller slidte pakninger (f.eks. O-ringe) eller blokeringer i maskinens vandførende dele.

Hvordan undgår jeg under-ekstraktion?

“Under ekstraktion” opstår ofte, hvis kaffen er malet for groft eller doseringen er for lav. Sørg for at bruge friskmalede bønner, finere malingsgrad og en passende dosering. Tjek også, at du tamper med jævn kraft for at sikre en ensartet ekstraktion.

Hvordan resetter jeg maskinen?

For at nulstille Sage Barista Express til fabriksindstillingerne skal du holde Program-knappen nede i cirka 5 sekunder, indtil maskinen bipper tre gange. Dette nulstiller indstillingerne for shot-volumen, men ikke kværnindstillingerne​.

Hvorfor virker dampstaven virker?

Når dampstaven ikke producerer damp, kan det skyldes en blokering af kalk- eller mælkerester. Prøv at rense dampstaven grundigt ved at stikke en nål ind i hullerne for at fjerne eventuelle rester. Sørg også for, at vandstanden i maskinen er tilstrækkelig

Hvordan nulstiller jeg kværnindstillingerne?

Sage Barista Express har ingen fabriksindstilling til nulstilling af kværnindstillingerne. For at justere kværnen kan du dog manuelt vælge den ønskede indstilling og kontrollere doseringen. Hvis du oplever problemer med kværnen, kan en grundig rengøring med kværnrens hjælpe med at gendanne optimal ydeevne.

Er det muligt at kalibrere trykket?

Der er ikke en manuel nulstillingsfunktion for tryk på maskinen, men lavt tryk kan ofte løses ved at justere malingsgraden, øge doseringen eller tampe mere fast. Hvis problemet fortsætter, kan en backflush og afkalkning hjælpe med at fjerne blokeringer, der kan påvirke trykket.

Kan man nulstille temperaturen?

Barista Express tilbyder PID-kontrol til temperaturstyring, men hvis du ønsker at justere temperaturen manuelt, kan du gøre det ved at programmere maskinen via shot-volumen-knapperne. For standardindstillinger kan du nulstille maskinen ved at holde Program-knappen nede.